Når man klikkertræner, eller træner med positiv forstærkning, belønner man konsekvent alle de handlinger, man gerne vil have hesten til at gentage med et klik og en godbid. Hesten har som start på træningen lært, at hver gang klikket lyder, så følger der en godbid, og at der er sammenhæng mellem bestemte handlinger og klik-lyden. Man lærer som regel hesten denne sammenhæng ved at lære hesten at røre et "target" med mulen. Target betyder mål, og et target er en genstand man bruger til at lede hesten rundt med, stå på, holde på med mulen eller lignende. På billedet kan man se et eksempel på en hest, der har lært at røre ved det røde for enden af pinden.  Man vil i træningen fokusere mere på at belønne (forstærke) ønskede handlinger end på at forhindre uønskede handlinger med mindre handling-erne er farlige for mennesker eller dyr.

For at få muligheden for at belønne en ønsket handling, er man nødt til at få handlingen til at forekomme. Man kan først fx. belønne hesten for at lave en tilbagetrædning, når den rent faktisk træder tilbage eller i det mindste lægger vægten lidt bagud. Derfor er det ikke nok at have en klikker og godbidder, med mindre man har lyst til at forsøge sig med den rene delfintræning - nemlig at vente på, at hesten gør noget i retning af det ønskede. De færreste hestejere har tid eller tålmodighed til denne procedure, derfor er der forskellige måder at få hesten i gang med de ønskede handlinger:

Negativ forstærkning
I traditionel træning bruger man som regel teknikken "negativ forstærkning" til at indlære nye handlinger. Negativ forstærkning betyder, at hesten lærer at befri sig for ubehag ved at udføre bestemte handlinger, der får ubehaget til at holde op. Man prikker fx. til hesten med en schenkel, og når den viger for schenklen, så holder man op med at prikke. Eller man stopper hesten ved enten at trække lænden an eller ved at stå imod på tøjlerne, og man holder op med det, når hesten stopper.

Negativ forstærkning og klikkertræning
Ved klikkertræning kan man stadig bruge negativ forstærkning til at sætte en handling i gang med. Når hesten har forstået princippet, så kan man tilføje klikkeren. Fx. kan man få hesten til at træde tilbage ved at prikke den på bringen og holde op med det, når den tager et skridt tilbage. Når man har gentaget det et antal gange forstår hesten øvelsen, og man kan begynde at klikke og belønne, hver gang den laver et godt og villigt forsøg på et lille signal. På den måde har man den bedste mulighed for, at dæmpe de ubehagelige signaler mest muligt, så man fx. bare peger på hesten, så bakker den.

Targets
Som nævnt ovenfor bruger man i klikkertræning targets. Når hesten først har lært at røre og følge et target, kan man efterhånden få hesten til at følge efter target alle steder, fx. op i en trailer. En anden mulighed for brug af target er, at man lægger noget på gulvet, som hesten skal træde på, og så klikke og belønne den for at stå stille med benene på dette target. Man kan også hænge et target op på væggen og få hesten til at stå og holde det i længere og længere tid. Mulighederne er mange, kun fantasien sætter grænser. Brugen af targets kan i mange tilfælde erstatte brugen af negativ forstærkning.

Hesten gør det af sig selv
Man kan også sætte hesten i en situation, hvor den af sig selv vil udføre det, man gerne vil have den til, og så skynde os at klikke den, når det sker. Fx. kan man trække hesten ind i en smal gang, når den skal lære at bakke, og så vente til den selv begynder at bakke ud. Eller man kan trække hesten hen til en sandbunke når den er våd, hvis man vil forstærke den for at lægge sig ned. Man kan også klikke en doven hest for at gå stærkere mens den går frem imod de andre heste eller hjemad frem for at jage på den, når man går hjemmefra.

Trin for trin
Når man klikkertræner bygger man alle øvelser op i trin. I starten forstærker (klikker) man for alt, hvad der ligner det ønskede endemål bare en lille smule, senere gør man det lidt sværere for hesten at opnå klik og godbid, simpelt hen ved at undlade at klikke og belønne de dårligste forsøg. Man kan også gradvist vænne hesten til noget ved hele tiden at præsentere en potentielt farlig genstand lidt tættere på. En 3. mulighed er, at man træner varighed; man træner en øvelse, og lader derefter hesten udføre øvelsen i længere og længere tid, før den får sit klik og sin belønning. Ligeledes kan man kæde en række af øvelser sammen, som hesten skal udføre før den får sin belønning.

Hvorfor bruge klikkertræning?
Det kan umiddelbart være svært at se, hvorfor gode, gamle, velafprøvede metoder ikke er tilstrækkelige. Negativ forstærkning er jo en udmærket og effektiv træningsteknik, især hvis teknikken bruges korrekt. Der er dog flere gode grunde til at lære klikkertræning at kende. Baggrunden for at have hest har ændret sig; vi har i dag kun heste for vores fornøjelses skyld, og vores syn på, og viden om dyrs følelser, smertetærskel og indlæringsevne har ændret sig ligesom vores syn på, hvad der er etisk korrekt. Derfor er der åbnet for, at andre og mere skånsomme træningsmetoder kan vinde frem - ikke for at erstatte al tidligere viden, men som et supplement og en udvikling i retning af blidere træning med større forståelse og større trivsel og tryghed for hesten.

Når man først har oplevet, hvor meget heste, der klikkertrænes ændrer sig i løbet af den første uges træning, så vil man aldrig mere tilbage til sin gamle, ikke særligt arbejdsvillige hest. Klikkertrænede heste vil gerne arbejde, og de fleste hestes store indlæringsevner udnyttes langt bedre.

Modstand, stress og kampe
En stresset hest er dårlig til at lære. At bruge ubehag som træning giver altid en grad af stress og modstand. Ved at fokusere mere på belønning af det gode, lærer man dels at se det gode i hesten, hesten bliver bedre til at lære, bliver meget mere villig, og dels synes de fleste mennesker, det er rart og skægt at træne på denne måde.

Mange problemheste har lært sig at slås med mennesker, og ved at afstå fra kampen overhovedet opstår, bliver det ofte MEGET nemmere at træne sig ud af problemerne, for pludselig ser hesten sin fordel i at gøre, som vi ønsker, og med tiden holder den op med at frygte sanktioner fra os.

Endnu et værktøj
At begynde at klikkertræne betyder ikke, at man skal smide al sin gamle lærdom bort, men man kan sige, at man har fået et nyt værktøj i sin værktøjskasse, som man kan berige sin træning med.

Hvad kan det bruges til?
Det er mest effektivt at integrere klikkertræning helt og holdent i hestetræningen, og bruge det sammen med de øvrige metoder, man bruger. Men hvis man i starten synes, det er svært at vænne sig til, så kan også vælge at bruge det på udvalgte opgaver og efterhånden integrere det mere og mere i sin daglige træning.

Klikkertræning kan bruges til al træning af heste:

Problemløsning - til at lære hesten noget andet og bedre
Større præstationer - til at gøre øvelser på alle niveauer endnu bedre
Opdragelse - at lære yngre eller ældre heste gode staldmanerer o.lign
Tilvænning - at vænne hesten til alt det, vi mennesker gerne vil have, den skal være fortrolig med
Tilridning - det er en stor fordel at bruge positiv forstærkning i tilridningen, for at hesten skal få gode oplevelser med processen.

Hvordan kommer man i gang?
For at komme i gang med klikkertræning kræves kun en klikker eller andet markørsignal og nogle få timers instruktion. Det tager selvfølgelig tid at forfine teknikken og lære at udnytte den fuldt ud, men starten er let. I det hele taget kræver klikkertræning ikke meget udstyr.  Nogle targets, man som regel selv kan lave, og godbidspose ud over klikkeren så er man godt på vej.