Tina Marquard Jensen
Hesteadfærdsrådgivning
tina@hesteforstand.dk - tlf.: 2530 0783
Profil ¦ Tilbydes ¦ Om adfærd og træning


Tilbydes

Problemløsning og adfærdsrådgivning
Alle hestemennesker støder ind i problemer med deres heste. Sommetider kan man selv løse problemerne, og sommetider må man søge hjælp andre steder.

Ved enkeltstående problemer som:

Trailerlæsning
Heste der ikke kan stå bundet

Smedeproblemer
Heste der er svære at gå med/ikke kan longeres

tilbydes undervisning eller træning af hesten for at løse problemerne.

Hvis der er større og mere komplekse problemer som:

Heste der ikke kan være alene
Heste der ikke kan gå på fold med andre
Aggressive heste
Stereotypier eller andre stress-symptomer
Uridelige heste

tilbydes adfærdsrådgivning, der består af observation af hesten som munder ud i en konkret handlingsplan vedr. livsforhold og træning og i visse tilfælde beslutningsstøtte fx. når der skal tages svære beslutninger om afhændelse eller evt. aflivning pga. adfærdsproblemer. I de fleste tilfælde følges handlingsplanen op af undervisning og træning.

Angst hos rytteren
Mange ryttere bliver på et tidspunkt bange for ridning eller håndtering af heste. På baggrund af vejledning fra psykolog og fra min erfaring med heste kan jeg hjælpe dig til at overvinde din angst. I små trin, igennem gentagne succeser og ved at lære at få ro på og kontrol over hesten får du gradvist større tillid til dig selv og hesten. Alt foregår i et tempo, hvor du kan bevare roen, med sikkerhed i højsædet og med uden nogen former for voldsomheder.

Undervisning
På Sjælland tilbydes undervisning på timebasis bl.a. i:

Ridning for lette signaler eller uden udstyr
Opdragelse af unghesten
Klikkertræning herunder cirkustricks o.lign.
Tilvænning til "farlige" genstande og situationer

Hvis I er flere sammen sparer I kørepenge.

Al undervisning, problemløsning og adfærdsrådgivning foregår med aktiv medvirken af hestens ejer eller rytter.

Foredrag/demonstration
Foredrag, evt. kombineret med praktisk demonstration á 3 timers varighed tilbydes over hele landet.

Køberrådgivning
Når du skal købe hest kan jeg hjælpe dig til at afgøre, om hesten har væsentlige adfærds- eller træningsproblemer, og om du passer til den hest, du køber.