Tina Marquard Jensen

Hesteadfærdsrådgiver
tina@hesteforstand.dk - tlf.: 2530 0783

Profil ¦ Tilbydes ¦ Om adfærd og træning

Profil

Værdier

Inspiration

Værdier

Respekt for hesten og dens natur
Forudsætningen for vellykket træning er en hest, der får sine naturlige behov opfyldt. Derfor gennemgås og forbedres hestens basale livsforhold altid som baggrund for enhver adfærdsrådgivning. Også i almindelig træning tages der ubeting hensyn til hestens natur.

Tryghed og minimal stress
Centralt i arbejdet er stress-reduktion. Livet som tamdyr kan være stressende hvilket giver dårlig trivsel og forringer indlæringsevnen. Stress kan både stamme fra manglende opfyldelse af hestens naturlige behov, urolige omgivelser og fra en træning, hvor kampe og usikkerhed er hverdagskost.

Den løse hest
At træne med en løs hest giver en anden og mere ægte træning end at træne en hest der er underlagt fysiske restriktioner. Friheden reducerer stress, giver større mod og mere selvstændighed og samtidig mere ægte beviser for tilstedeværelsen af eller manglen på kontakt mellem hest og menneske.

Sig ja til din hest                     Motivationstræning er en tankegang der handler om at sige ja til sin hest – at se alt det gode, man får fra hesten. Positiv tænkning er en vigtig faktor i alle livets forhold og evnen styrkes ved at lære at se det gode i hesten.

Find roen og venskabet
Hest og menneske påvirker hinanden indbyrdes.  Jeg fokuserer på at hjælpe jer til sammen at finde ro. Heste har en naturlig evne til at danne parvise venskaber. Et par kan holde sammen livet ud og vil kunne udvikle stor indbyrdes afhængighed og hengivenhed. I træningen stræber jeg efter at opnå et forhold der ligner dette venskab frem for at dominere hesten.

Hjælp til selvhjælp
Rytteren træner selv hesten under min støtte, hjælp og vejledning. Når du selv træner hesten opnår I større tillid og samhørighed, større viden og større glæde og tilfredsstillelse samt bedre chancer for selv at løse og forebygge fremtidige problemer. I visse tilfælde træner jeg hesten, men hestens ejer er altid selv til stede ved træningen.

Det tager den tid, det tager
Hvor lang tid træning tager, afhænger af hesten og af træneren og er forskellig fra tilfælde til tilfælde. Al træning foregår i det tempo det kan foregå i. Der lægges vægt på at såvel hest som ejer kan følge med i arbejdet både fysisk, mentalt og følelsesmæssigt.